Guide til valg af ladekabel til elektriske køretøjer

eConnect.

Det at vælge det rigtige ladekabel til et elektrisk køretøj er lettere, end man skulle tro. Vores korte guide hjælper dig med at få den bedst mulige opladningshastighed, holdbarhed og brugervenlighed.

Det skal du være opmærksom på

Hvis du går efter et enkelt kabel, der giver dig den hurtigst mulige opladning ved enhver ladestander, er der tre ting, du skal være opmærksom på: Du har brug for et Mode 3-kabel, du skal tjekke, om din bil har et Type 1- eller Type 2-indtag, og du skal tjekke, hvad kapaciteten på bilens indbyggede oplader er.

Anskaf en hjemmeoplader

Det allerførste, du skal være opmærksom på, er, at du skal anskaffe en hjemmeoplader, hvis du ikke allerede har en. Hjemmeopladere fås med faste kabler og med udtag. Uanset hvilken type du vælger, skal du bruge et kabel til opladning væk fra hjemmet Læs mere om, hvorfor du skal installere en hjemmeoplader, her.

Vælg et Mode 3-ladekabel til elektriske køretøjer

Mode-systemet går fra 1 til 4, men det, du har brug for, er et Mode 3-ladekabel. Mode 3-ladekabler er standardtypen til opladning af elektriske køretøjer og kan bruges ved alle offentlige ladestandere.

  • Mode 1-kabler er forældede og anvendes ikke længere.
  • Mode 2-kabler er standardtypen for de nødkabler, der følger med de fleste elektriske køretøjer. De har et almindeligt stik til en standardstikkontakt i den ene ende, et Type 1- eller Type 2-stik i den anden ende og en ICCB-styreboks (In Cable Control Box) på midten. Mode 2-kabler er ikke beregnet til daglig brug og bør kun bruges i situationer, hvor der ikke er adgang til en ladestander.
  • Mode 3 er den moderne standard for ladekabler til elektriske køretøjer ved tilslutning til hjemmeopladere og almindelige ladestandere. Ladestanderne bruger normalt almindelig vekselstrøm (AC), mens hurtigopladere bruger jævnstrøm (DC).
  • Mode 4 er det system, der bruges til hurtigopladere ved vejsiden. Der findes ikke løse Mode 4-kabler.

eConnect EV charging cable plug with smart cap on

Vælg den rigtige type

Inden for ladekabler til elektriske køretøjer henviser typenummeret til designet af det stik, der sluttes til køretøjet, og det kan være enten Type 1 eller Type 2. Hver stiktype passer til en bestemt type køretøjsindtag, enten Type 1 eller Type 2. Et Type 2-ladekabel er den nuværende standard for alle køretøjer. Hvis du har en relativt ny bil, har du sandsynligvis et indtag af denne type. Type 1-indtag findes på ældre modeller af asiatiske bilmærker, f.eks. Nissan Leaf 2016. Hvis du er i tvivl, skal du sørge for at tjekke indtaget på din bil.

Vælg en version med den rigtige strømstyrke, kW-værdi og fase

For nye ejere af elektriske køretøjer er den største udfordring ofte at vælge den rigtige strømstyrke og kilowattværdi og finde ud af, om der kræves et 1-faset eller 3-faset kabel. Det er heldigvis ikke så svært at foretage det rigtige valg. Hvis du går efter et kabel, der giver dig den hurtigst mulige opladning ved en enhver ladestander, skal du blot kende kapaciteten på bilens indbyggede oplader. Brug nedenstående tabel til at vælge et kabel med en kW-værdi, der er lig med eller højere end kapaciteten på bilens indbyggede oplader. Bemærk, at 3-fasede kabler også kan bruge 1-faset strøm.

EV charging cable guide

Hvis du kun har planer om at bruge kablet derhjemme, kan det være en god idé også at tage hensyn til din hjemmeopladers kW-udgangskapacitet. Hvis din hjemmeopladers kapacitet er lavere end bilens, kan du bruge ovenstående tabel til at vælge et billigere og lettere kabel med den rette specifikation. Hvis opladeren kun har en kapacitet på 3,6 kW, giver det ikke mening at have et ladekabel på 32 A/22 kW. Men hvis du køber en ny bil, skal du genoverveje situationen.

eConnect EV charging cable in cable bag

Vælg den rigtige længde

Ladekabler til elektriske køretøjer fås i forskellige længder, som regel mellem 4 og 10 meter. Et længere kabel giver dig mere fleksibilitet, men det er også tungere, besværligere at håndtere og dyrere. Medmindre du ved, at du har behov for ekstra længde, er et kort kabel som regel tilstrækkeligt.

Vælg et ladekabel af den rigtige kvalitet

Alle ladekabler til elektriske køretøjer er ikke ens. Der er flere væsentlige forskelle mellem kabler af høj kvalitet og kabler af lav kvalitet. Kabler af høj kvalitet er mere robuste, fremstillet af bedre materialer og har stærkere beskyttelse mod den belastning, de udsættes for ved daglig brug.

eConnect EV charging cable connected to PHEVKabler af høj kvalitet egner sig også bedre til ekstreme forhold. En ting, som mange kabelejere sikkert har lagt mærke til, er, at kablet bliver stift og sværere at håndtere, når temperaturen falder. Kabler af høj kvalitet er designet til at forblive fleksible selv i meget kold vejr, hvilket gør dem lettere at bruge og pakke væk.

Et andet almindeligt problem er, at der kan sætte sig vand på stikbenene, som kan trænge ind i køretøjets indtag, hvilket med tiden kan forårsage korrosion og dårlig forbindelse. En måde at undgå dette på er at vælge et kabel med en hætte, hvori der ikke samler sig vand og snavs, mens kablet er i brug.

Kabler af høj kvalitet har desuden ofte et mere ergonomisk design og et bedre greb. Fordi du bruger kablet hver dag, er det værd at tage de praktiske hensyn med i overvejelserne.

Vælg et genanvendeligt kabel

Selv de mest robuste ladekabler skal på et tidspunkt udskiftes. Når det sker, skal alle komponenter kunne genanvendes fuldt ud. Desværre er stikkene på de fleste ladekabler til elektriske køretøjer gjort vand- og slagfaste ved hjælp af indstøbning, som er en teknik, hvor indersiden af stikkene fyldes op med en plast-, gummi- eller kunstharpiksmasse. Denne masse gør det næsten umuligt at adskille og genanvende komponenterne senere. Der findes heldigvis kabler, som er fremstillet uden indstøbning og ved brug af genanvendelige materialer, der kan genanvendes fuldt ud efter brug.

Lockable docking unit for eConnect cables

Vælg det rigtige tilbehør

Uden et vægbeslag, en rem eller en taske kan det være svært at opbevare og transportere et ladekabel til elektriske køretøjer på en ryddelig og sikker måde. Hvis du har mulighed for at rulle kablet sammen og hænge det op på væggen derhjemme, kan du sikre, at det er af vejen og beskyttet mod vand og snavs og mod at blive kørt over ved et uheld. Med en taske, der kan sættes fast i bilens bagagerum, kan du pakke kablet sammen, så det ikke flytter sig rundt under kørslen.

Et ladekabel til elektriske køretøjer er også en relativt dyr genstand, som er et fristende mål for indbrudstyve. Med en låsbar docking- og opbevaringsenhed kan du beskytte dit kabel mod tyveri og samtidig holde det væk fra gulvet.

Konklusion

Her er en opsummering af de ting, du skal være opmærksom på:

  • Køb en hjemmeoplader, hvis du ikke allerede har en.
  • Du skal bruge et Mode 3-ladekabel. Et Mode 2-kabel er godt at have som en nødløsning.
  • Tjek, hvilken type indtag din bilmodel har. Et Type 2-ladekabel er standard på alle nye modeller, men visse ældre asiatiske mærker kræver et Type 1-kabel.
  • Vælg et kabel med en strømstyrke og kW-værdi, der er lig med eller højere end kapaciteten på den indbyggede oplader i din bil. Hvis du kun har planer om at bruge kablet derhjemme, bør du også tage hensyn til din hjemmeopladers kapacitet.
  • Vælg et kabel med en længde, der giver dig tilstrækkelig fleksibilitet uden at være unødvendigt dyrt, langt eller tungt.
  • Invester i kvalitet. Kabler af høj kvalitet er mere robuste, mere brugervenlige og ofte bedre beskyttet mod belastninger, uheld, vand og snavs.
  • Bidrag til at beskytte miljøet. Vælg et produkt, der kan genanvendes fuldt ud.
  • Tænk over opbevaring og transport. Anskaf tilbehør, der gør det nemt at opbevare kablet på en ryddelig måde, så det er beskyttet mod uheld og tyveri.

Læs mere om DEFA eConnect ladekabler for opladning af elbil